DIKT - Dikt - DIKT

Credo

.................

Eg trur

på den vårkvite lilje

som løyner sitt lengtingsblod og lyser

Eg trur

på den forgjengelege rose unio mystica

i grenselandet mellom mogning og minne

Eg trur

på hausthagers aster det heilage gjenskin av

skaping og oppstode

Åse Marie Nesse

Mor Theresa

Då du trødde or flyet og steig ned i den travle ventehallen på Fornebu,

i dine sandalear, med ditt blikk mot det yrande, travle livsjaget:

Eit fattig folk, sa du omm oss, du som ikkje hadde anna å bera med deg enn

ein tannkost og eit såpestykke og ein hardnakka kjærleik

Bente B. Mæland

HENDER

Kvite var hendene mine med tusen arr etter ugjordt verk,

før natta du strauk med dine og vermde meg sterk

Strauk blod til fingrane bleike og sa meg kva livet krev

Kviskra at hendene veike kan verte nevar som gjev

Marie Takvam

Frøet og flammen..

Alle er vi av samme livets frø, en gnist av den samme flamme, og kan vi si dø?

Et frø som spirer. skal ende i jordens fred.

Et lys skal et annet tenna og brenne ned

Men frøer og flammen lever i spire og ild, som atter og atter krever å komme til

Wildenvei

Ord om håp  av Erling Christie

LENGSTINNE

----

Lengst inne

der vår kjærlighet er ensom uten ord og ords bedrag

Lengst inne

der vår svakhet føder svakhets grenseløse styrke

Er vi alltid sammen uten krav og løfters nederlag

Lengst inne

Er vi alltid sammen vergeløs og tryggere enn alt

Fra boka de nære ting, Rainer Haak

Hvor lenge har jeg igjen?

Hvor mange dager vil jeg få?

Hvor mange samtaler gjenstår for meg?

Hvor mange nye nederlag vil jeg oppleve?

Hvor mange våkenetter, hvilepauser, nye bekjenttskaper ligger foran meg?

Mine tider er i din hånd Gud!

Hver dag er en sjelden diamant, en kostbar gave fra deg

Jeg vil dylle dagene med det gode og la meg fylle av det gode, av det som du gir meg

Jeg vil nytte dagene  godt, være i bevegelse så lenge det er mulig

Og så en dag vil alle dager, ja alt, tilbake i hans hånd som gav meg hver eneste en av dem

Inne i enhver gammel er der en ikke-gammel, en opprinnelig, en vi ikke alltid ser.

Men hun eller han er der likevel, trass i forkalkning, glemsomhet, blindhet, OG døvhet.

Et dikt slutter slik:

''Det er jo meg''

Hva ser du søster, en gammel besværlig

og trett liten kone. Nei, vær nå ærlig

se nærmere etter - kanskje kan du finne

et barn,, en brud,, en mor - en kvinne

og se at jeg sitter der innerst inne,

det er jo meg,, du skulle prøve og finne

________________

Det var en sykepleier på et engelsk pleiehjem som fant dette diktet

 i en gammel dames nattbordskuff - etter hennes død

Glemselen

Hun jublet ham engang imøte 

sit kjære og kjente og kjekke  God kveld

Men morgonen efter så bød han farvel, FARVEL, sa den sørgene søte

De gikk gjennom morgennes enge. Med tause og spørgende tanker de gik

Så sa hun med solgylden dugg i sit blik:

''Å glem meg dog ikke på lenge"'

Han stod der umådelig mandig og minnes alt, hvad der hente ham nys

Så knuste han tårenes perler med kyss. Og så var hun glemt for bestandig

Han gikk til et møte med mange, men engang så møtte han atter en brud

Hun kom som en due med brev og bud

Han listet seg bort som en slange

En sommerkveld lød hennes stemme: Du er ikke mere det mindste for mig, ''

'' Jeg venter så såre en anden end deg og deg vil jeg virkelig glemme''

Da stod han der stille tilskamme og minderne herjet og brandt i hans hu,

Men hvad han i verden sa mindeløs nu det kunne vel være det samme

Og hjertes urolige strenge, de klang under sorgens sordin så beklemt,

og mindet fandt frem til en bøn, som var glemt

å glem  mig dog ikke på lenge!

Wildenvey

Møte

Du skal komme i kveld som du er, lille venn.  

Men vær som du var allerførst!

Å, kom så begynner vi forfra igjen med at tørste og slukke vår tørst

Vi har sagt til hinanden så mangen en stund:

Å, gid du var kold eller varm

Men vårt hjerte sprang opp som en vaktpost i blund,

når en tvil om vår tro slo alarm

La oss glemme de ganger da intet oss tvang.

La oss komme den først ihu!

Eller sverge at sidst, det var sidste gang,

for den første, den første er nu

Wildenvay

To vers om Eva

Jeg så deg på stranden i dag

i en drakt som Eva engang skal ha båret,

Jeg tror ikke meget på Evas prakt,

jeg tror hun var formløs og håret

Men du hadde linjer og ordentlig hår

Dog ingen beskrivelser, kjære!

Du var som lengsler i tusener år

hadde villet at sån skal det være!

Wildenvay

Høna og hane

Dikt av Torvald Tu, fra boka '' te jærs''

Og høna spurde sin hane så gild

''Hev du elska fleir enn meg?''

Hanenav hjarta gjorde seg til:

''Nei aldri andre enn deg,

du er den stasnasa høna eg veit

og evig så er me eitt''

''Du aldri hev nebbast med andre då?

Aldri, så sant eg gjel,

tatlehøns skal du 'kje høyra på

det er lygn mest alt dei fortel!

Og aldri så vil du frå meg gå?

Nei, det må du vel forstå

Ein time etter gjekk hanen og fann

makk til ei anna ei

og elska den nye så hjarta brann

og bryska seg gjæv og brei!

Det er einast deg som eg elskar, du

det kan du for evig tru

Torvald Tu

Fattigmannstrøst

Fattigmannstrøst, er at trøste seg selv   stur ikke lenger min pike.

            Så lenge det er liv, er det håp, ikke sandt   søte lille dronning i mitt rike!

                           du har hørt man har sagt   Jeg er stormannsgal!

                            Men selv skal du meg dømme, min pike

                                Her går jeg i pjalter, og du går i sjal! ikke sandt?

                        Og dog er du drønning i mitt rike   Men henges jeg en dag

for et farlig ord  så sørg deg ei fordærvet, min pike!

                          Bare sitt der og husk jeg var stor, ikke sandt!             

Enkekeiserinne i ditt rike

                                                                                                            Wildenway

Øverland

Det glitrer av sol i den bratte grend,

det dufter av mark og enge.

Hvor skulle vel våren ellers hen?

Vi venter jo på den så lenge.

Jeg elsker den våren som du knapt kan se,

en blomst som sprang ut i den kolde sne!

 Arnulf Øverland

GANDSFJORD SENIORSENTER

ROALD AMUNDSENSGATE 28 B, 4307 SANDNES

Hjem

©Turid Tranøy 2010